Terapiformer

Min uddannelse repræsenterer ikke en bestemt terapeutisk skole men et mix af forskellige terapeutiske teorier, metoder og traditioner. Jeg er altså uddannet til at vælge terapeutisk arbejdsform afhængigt af, hvem du er, og hvilke problemer og behov du har.

Min grundholdning er som mine egne læreres en dyb respekt for det enkelte menneskes unikke personlighed, tro, retning og spiritualitet. Derfor ser jeg det som min opgave at skabe et trygt rum baseret på rummelighed og accept.

Det er helt væsentligt, at du som klient oplever et respektfuldt, ligeværdigt forhold, hvor jeg kan hjælpe dig med at blive dirigeret i retning af dine egne indre svar og løsninger.

Jeg er uddannet til samtaleterapi, parterapi, kropslæsning, drømmearbejde, tegneterapi, kropspsykoterapi og rollespil. Desuden er jeg under uddannelse i healing hos Helen Gamborg og Erik Mikkelsen. Som terapeut søger jeg at give dig et direkte, ærligt modspil understøttet af respekt, varsomhed, tillid og medfølelse.

En fin lille lotus. Harmoni. Spørg den om terapiformer.